Selvom de opførte bygninger helt konkret kan opleves, der hvor de er bygget, ønsker jeg, at der på nettet findes en samlet oversigt over alle vore opførte værker, opdelt i kategorier, samt oplysning om de projekter, som ikke blev gennemført.
For dem der er interesserede. Og det har vi erfaret, at der er nogle – mange - der er. Både almindeligt interesserede mennesker og arkitekter og arkitektstuderende. Alle kan her se billederne og dermed få lyst til at se bygningerne i virkeligheden. (Hertil findes et danmarkskort med oplysning om bygningernes beliggenhed, til studier og excursioner.)
Jeg vil også gerne selv overskue samlingen, - en kasse med vores liv, de dejlige klodser, vi har afleveret. Så kan eftertiden finde frem til dem.
Man starter med en sag, et navn, en grund, stedet. Landskabeligt eller pakket ind mellem bygninger. En byggegrund, et formål, program, økonomi, en bygherre, omgivelser, naboer, naturen. Et forhold om størrelse, - fx den kongelige begravelse, Frederik IX’s Gravmæle, i forhold til Roskilde Domkirkes tårne og spir. Eller Præstebro Kirke der havde to ”spir” på skitsen. De så tåbelige ud sammen med Herlev Hospitals høje bygninger. Altså skar vi dem af.
Vi kom ikke sovende til vore arkitektoniske resultater. Der skal være en mening med de ting vi laver, en sammenhæng med historien og nutiden. Dybtgående forundersøgelser og spekulationer, både funktionelt og på andre ledder. Tankemæssigt, åndeligt, og ganske jordnært og konkret. Bygningerne, værkerne, har en sammenhæng, en fælles kerne. De har et ophav, en mening. Det skal være til samfundets og menneskenes glæde, til deres bedste, - en opmuntring.
Johannes voksede op i en præstegård. Efter afgang 1954 fik han ansættelse hos Vilhelm Lauritzen og derefter hos Mogens Koch. Han deltog i Mogens Kochs oprettelse af en ny uddannelse af restaureringsarkitekter på Kunstakademiet i København. I 1965 blev Johannes ansat som lektor i restaurering og arkitekturhistorie på den nye Arkitektskole i Århus.
Johannes gjorde meget ud af den enkelte studerende. Han var en ildsjæl. Det var måske mere interessant for ham end børneopdragelse. Hans studerende var hans livsopgave.
Min baggrund var ikke langt fra Johannes’. Min far var tekniker og fabrikant, min mor var mere åndelig. Hun var meget from, vi var del af kirkelige kredse. Jeg kendte ikke noget til arkitektur dengang, før alt andet så tegnede jeg, og det gør jeg stadigvæk.
Jeg fik afgang fra Arkitektskolen i 1954. Jeg arbejdede med formgivning hos Akton Bjørn og Sigvard Bernadotte, det man i dag ville kalde industriel design, hvor jeg arbejdede helt nede i detaljen.
Johannes gjorde et grundigt studium i arkitekt- og teologkredsen i 1959-65 som forberedelse til bogen ”Kirkebygning og Teologi”, som hans fader provst Johan Exner havde taget initiativ til. Her var kloge teologer og præster, katolske, ortodokse og protestantiske, kirkehistorikere, arkitekter, orgelfolk, organister, kunstnere, arkæologer og museumsfolk, som alle kendte kirkehistorien. - Det lærte Johannes rigtig meget af.
Selvom vi kunne kritisere Johan Exner for at han var gammeldags i forhold til ny arkitektur, var han alligevel en trædesten for vores virksomhed. Mens vi var i gang med at bygge vores første nye kirke, Sct. Clemens Kirke i Randers, fik vi samtidigt restaureringsopgaver af gamle kirker i hele landet. Johannes kørte rundt og førte tilsyn med dem, herved lærte han selv meget om restaureringsmetoder.
Vores arkitektur er ikke mainstream. Den er speciel. Vi har ingen stil, vi efterligner ikke nogen mode. Spændende hvordan man fremover vil betragte vores kubekirker. Man sagde om Nørrelandskirken, det var voldsomt, som en domkirke. I virkeligheden var de beskedne kirker.
Slagsmål, menighedsråd, vores håndværkere...
Til et jubilæum i Islev med mange mennesker samlet, holdt en murer tale, det var ham der havde bygget alteret, han talte ud af karsken bælg, den tale skulle vi have haft.
Vi besøgte Nørrelandskirken hvor vi mødte vi en ung præst, der fortalte hvor godt det fungerede.
En byrådspolitiker fra Kolding var en af vores tilhængere da vi sloges. Det er ikke lang tid siden hun ringede og sagde det havde været en væsentlig og positiv tid i hendes liv.
Vi har haft mange gode bygherrer, og flere blev vores venner. På den måde har vi haft et meget positivt liv. Selvom vi synes at have været fortravlede har det alligevel været vidunderligt. Det har været et godt livsindhold.
Tak til de mennesker som har interesseret sig for vores arkitektur og bygninger. Det betyder meget for os. Det er takken for det hele.
Det er folk der holder af kirken og i allerhøjeste grad folk der forstår kulturarven. Det er pensionister der undersøger hele rækker af kirker, som har brugt deres pensionisttid og studeret af interesse, selvom de har andre fag. Breve fra Amerika, en arkitekt som havde fundet ud af at Gug Kirke var fantastisk, og en ingeniør der havde set konstruktionerne i Koldinghus. Brev fra to skuespillerinder, Malene Schwartz og Lone Hertz, om Sædden Kirke, - ”hvis jeg skulle giftes…”.
Det er både arkitekter og andre mennesker, som er betagede af nogle rum, nogle der ser noget dejligt i rummene og som lader sig påvirke, som føler noget, - det er ånden i det. Det er en stor glæde.
Vi har levet lange liv. Johannes er død. Jeg har stadig hovedet i behold. Jeg har selv en glæde ved at se byggerierne. Der er ikke nogen af dem jeg vil foretrække frem for nogle andre. Vi har gjort vores bedste efter de muligheder der var. Der er selvfølgelig forskel fra de tidligste til de sidste ting.
Inger Exner, januar 2018
Materialet er samlet fra 2015 til 2018 – påbegyndt samme år som Johannes døde i maj – af Karen Exner og Inger Exner, mens Inger stadig kan huske tegnestuens 60 år lange historie tilbage fra 1950´erne.
Denne hjemmeside er ikke perfekt. Dels er der et gigantisk materiale fra seks årtier, dels er meget materiale afleveret til diverse institutioner, Det Kgl. Bibliotek, Køge Skitsesamling, Erhvervsarkivet i Aarhus m.fl. Derudover er materialets kvalitet svingende, en del faktuelle oplysninger er mangelfulde, men hjemmesiden vil blive forbedret i det omfang det lader sig gøre og tiden tillader det.
Udover billeder fra Inger og Johannes Exners billedsamling, Inger og Johannes Exners familiefotos, Johannes Exners dias samling, Exners Tegnestue og Karen Exner, skal følgende fotografer krediteres hjemmesidens billedmateriale:
Asbjørn Haslov, Poul Ib Henriksen, Ernst Kallesøe, Søren Kuhn, Jens Lindhe, Bjarne Lippert, Aage Lund, Ole Meyer, Thomas Mølvig, Poul Pedersen, Keld Helmer Petersen, Ib Rasmussen, Sune Sundahl og Thomas Bo Jensen, som venligst overlod os al sit indsamlede materiale til bogen ”Inger og Johannes Exner”.
Redaktør Karen Exner
Hjemmesiden er udført i samarbejde med Hilsen IT ved Peter Højlund Andersen
Forsidefoto: Thomas Mølvig
